Den mest naturlige måde at finde ud af, om man kan bruge Buddhismen til noget, er at besøge et buddhistisk center eller en buddhistisk gruppe. Her kan man få et indtryk af, om man kan lide den slags buddhisme, der praktiseres der, man kan stille spørgsmål og prøve om meditationerne virker for en . Synes man efter nogle gange, at tingene passer sammen, og kan man lide de mennesker, der kommer i centret, kan man begynde at meditere derhjemme også. I Buddhismen anbefales det, at man fortsætter med at bruge sit buddhistiske center, selvom man også mediterer derhjemme – man kan lære meget af foredragene og de andre buddhisters måde at bruge buddhismen på. Det er den bedste måde at få buddhismen helt ind i ens liv på. Der er jo ingen bindene regler i buddhismen, så man kan bruge den så meget eller så lidt af den , som man selv ønsker.