Presseklip

På denne side er der samlet et udpluk af den seneste tids historier i pressen om/med os. Ønsker du at komme i kontakt med vores presseudvalg er du meget velkommen til at skrive til presse@buddha.dk.

09_08_belgrade_dsc_7297_rhl_1

22. december 2015: Først som buddhist begyndte jeg at nyde julen

Først som buddhist begyndte jeg at nyde julen

linda_clod_praestholm.fotograf_jes_roger_petersen

Kilde: https://www.religion.dk/kalender-2015-hvad-betyder-julen-mig/foerst-som-buddhist-begyndte-jeg-nyde-julen

AF LINDA CLOD PRÆSTHOLM, BUDDHIST, IT-STRATEGIKONSULENT OG ENTERPRISE ARKITEKT

22. december 2015

Som buddhist kunne jeg slappe mere af. Verden var pludselig ikke så sort/hvid mere, og en ny palet af muligheder åbnede sig, herunder muligheden for i julen at kultivere kærlighed, medfølelse og gavmildhed, skriver buddhist Linda Clod Præstholm

Når jeg hører ordet jul, får jeg straks en masse billeder i hovedet; lys der skinner i mørket, en hyggelig stemning, grantræer, sne og gaver. Jeg tænker også på stille dage uden arbejde og forpligtelser og med tid til fordybelse og samvær med familien.

Den 24. december er jeg sammen med min mand og/eller mine forældre og søskende. Det er lidt forskelligt. I år bliver det hos min mor med to ud af tre af mine søskende. Vi er meget traditionelle i min familie, så vi starter med at gå i kirke. Nogle gange tager jeg med, selvom jeg er buddhist, for jeg kan godt lide sangene og stemningen i kirken

Vi spiser helt traditionelt julemad og danser så om juletræet og synger julesange. Til sidst pakker vi gaver op og slutter af med kaffe og konfekt. I år vil vi dog gøre en del af tingene i omvendt rækkefølge for at tilgodese de alleryngste i familien, der ikke er vant til at være sent oppe.

Nogle år har min mand og jeg valgt at holde jul sammen, men uden familien, og i stedet været i Buddhistisk Center og fejret julen med vores lama og en masse buddhistiske venner. Maden er den samme, og der er også et juletræ og gaveudveksling. Der kan dog let være 40-50 mennesker fra hele verden til julemiddagen, så det er ikke så intimt og hyggeligt som at holde jul med familien. Men til gengæld finder vi det altid inspirerende at være i selskab med vores lama.

I mange år betød julen ikke det store for mig andet end et opskruet overforbrug, hvilket jeg ideologisk set ikke brød mig om eller for den sags skyld havde råd til. Tit har jeg derfor valgt at arbejde eller rejse væk i julen. Det var sjovt nok først, da jeg blev buddhist, at jeg begyndte at kunne nyde julen. Jeg blev nemlig igennem buddhismen præsenteret for et alternativ til mit ideologiske ståsted. Som buddhist kunne jeg slappe mere af. Verden var pludselig ikke så sort/hvid mere, og en ny palet af muligheder åbnede sig, herunder muligheden for at kultivere kærlighed, medfølelse og gavmildhed.

Ideen med dette er, at de indtryk du planter i sindet, er det du kommer til at opleve i fremtiden. Med andre ord; årsag og virkning også kaldet karma. Så det blev altså lige pludselig vigtigt for mig at øve mig i gavmildhed, hvor julen er en oplagt mulighed for dette. Med tiden er jeg blevet meget mere afslappet i det, og nu elsker jeg simpelthen at give gaver, også selv hvis jeg ikke har råd. Efter jeg er blevet buddhist, er jeg derfor kommet til at holde meget af julen og samværet med familien.

Men jeg bliver også nødt til at tilføje, at for mig som buddhist betyder julen også det årlige julekursus med min lama, som på dette tidspunkt altid er i landet. Det er altså en årligt tilbagevende begivenhed, som jeg også ser frem til. Julekurset ligger altid 1. og 2. juledag, hvorfor jeg ofte har fravalgt familie-julefrokosten i de dage til fordel for buddhistiske kursuser. Det har ikke altid været et let valg, men at være sammen med min lama betyder utrolig meget for mig og er meget inspirerende for min buddhistiske praksis.

Jeg har dog altid sørget for at tilgodese min familie på anden måde. I år lander valget dog på familien én af dagene. Der er kommet nevøer og niecer til, så familien vejer lidt tungere. Jeg har måske også, at jeg efterhånden har fået et stærkere fundament i min buddhistiske praksis, så jeg har lettere ved at påkalde mig inspiration også uden min lamas fysiske nærvær?

Så julen betyder faktisk en hel del for mig. Jeg pynter også gerne op til jul for at komme i den helt rette julestemning. Jeg synes, det er hyggeligt, og at det ser smukt ud. De sidste par dage før juleaften, hvor forberedelserne til julemiddagen er begyndt, der dufter i hele huset, julesange lyder fra radioen, stearinlys står i vinduet, og julegaverne bliver pakket ind; lige den tid er helt magisk for mig og næsten lige se god som selve juleaften.

Hvis du skal forklare dansk jul for et menneske med en anden baggrund – hvad vil du så sige? 

Først og fremmest vil jeg sige, at det er ’familietid’ med en masse kulturelle traditioner for, hvad man laver, og hvad man spiser. Der er lignende traditioner i alle de kulturer, jeg kender til, så jeg tænker, at det må være den mest universelle forklaring. Jeg vil selvfølgelig også nævne den religiøse baggrund for julen, men jeg vil også forklare, at det nu i højere grad er en kulturel begivenhed, hvor det nærmest er individet, der selv afgør, hvor meget det religiøse spiller ind. Og så vil jeg selvfølgelig fortælle, hvordan julen afholdes i min familie.

Linda Clod Præstholm er buddhist, IT-strategikonsulent og Enterprise Arkitekt. Hun er desuden panelist ved religion.dk.

16. juni 2015: FN-pris til den danske lama Ole Nydahl

FN-pris til den danske lama Ole Nydahl

DWBA18748_Portrait_Ole_Amden_2012_Foto_G_Poschung_DSC3412-lpr
Lama Ole Nydahl har modtaget FN-prisen blandt andet for sit og sin nu afdøde hustrus bidrag til ytringsfrihed, åndsfrihed, trosfrihed og for deres søgen efter fred. Foto: Ole Amden
Interview med lama Ole Nydahl, bragt i Kristeligt Dagblads: 16. juni  2015. 

Buddhisten lama Ole Nydahl har modtaget en FN-pris i fint selskab med pave Frans og dronning Sofia af SpanienDet er FN-organisationen Unescos afdeling for tværkulturel og tværreligiøs dialog, der har tildelt blandt andre den danske lama Ole Nydahl Prisen for dialog, sameksistens og fred. Prisen er udtryk for anerkendelse af den nu 74-årige lama Ole Nydahl og hans afdøde hustru, Hannah Nydahls, utrættelige arbejde med videreførelse af den tusind år gamle, tibetanske Karma Kadjy-linjes buddhistiske lære i Vesten – et arbejde, der har varet ved i mere end 40 år. Prisen blev uddelt i lørdags i Palacio de Ferias i den spanske by Málaga.

Lama Ole Nydahl er født i København, hvor han også voksede op. Han studerede filosofi, engelsk og tysk på universitetet i København og i USA samt i Tübingen og München. På bryllupsrejse i Nepal i 1968 stiftede Hanna og Ole Nydahl første gang bekendtskab med buddhismen, og året efter mødte de den 16. Karmapa, Rangjung Rigpe Dorje, og de blev hans første vestlige studerende. Senere, i 1972, fik de af Dorje til opgave at bringe den buddhistiske lære til Vesten i form af undervisning og grundlæggelse af buddhistiske centre.

Det første center i Danmark blev grundlagt samme år. Siden 1973 har Ole Nydahl og hans hustru organiseret ture og foredrag for de højeste tibetanske lærere i Europa og senere i Nord- og Sydamerika, Rusland og Australien. I 1986 blev en rejse til Tibet dokumenteret i filmen -Secret Journey To East Tibet-, og i 2004 var det Ole Nydahl, der af Den Olympiske Komité blev bedt om at levere de buddhistiske tjenester til topateler fra hele verden på et -religiøst servicecenter- i den olympiske by i Athen. Et internationalt team af buddhistiske lærere, der talte syv sprog, tog sig af de atleter, der ønskede det.

I 2012 blev 40-års jubilæet for lama Ole Nydahls arbejde og for Diamond Way-buddhismen i Vesten markeret, hvor blandt andre den 17. Karmapa og andre høje Kagyu-lamaer benyttede lejligheden til at takke ham for hans store indsats og mange aktiviteter. Hannah Nydahl døde i april 2007 som 60-årig.

Unesco-prisen tildeles med det overordnede formål at hædre dem, som promoverer -iboende dialogiske værdier imellem folk og imellem institutioner og organisationer i alle deres afskygninger med det formål at opnå fred på så vel personligt som på samfundsmæssigt niveau. Ved samme lejlighed modtog pave Frans og dronning Sofia af Spanien den samme pris.

Lama Ole Nydahl har modtaget FN-prisen blandt andet for sit og sin nu afdøde hustrus bidrag til ytringsfrihed, åndsfrihed, trosfrihed og for deres søgen efter fred.

15. april 2014: Buddhist om tilgivelse: Man høster som man sår

Buddhist om tilgivelse: Man høster som man sår

anders

At få det bedste ud af situationen og så vidt muligt at omdanne den ubehagelige situation i en positiv retning betyder ikke, at man vender den anden kind til, som Jesus gjorde. I nogle situationer (for eksempel overfald) kan en kraftfuld og endda fysisk reaktion være det mest gavnlige, mener Anders Riisgaard Rasmussen, der er studerende og buddhist. foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Interview med Anders Riisgaard Rasmussen, bragt på Kristeligt Dagblads: Religion.dk, 15. april 2014. 

Tilgivelse i min religion Den kristne påske handler i høj grad om tilgivelse. Men hvad betyder tilgivelsen i andre religioner?  Religion.dk har spurgt en række troende, hvordan synd og tilgivelse hænger sammen i deres religion.

Der er ikke noget, der hedder synd i buddhismen. Det, man oplever, er en modreaktion på en handling, man tidligere har lavet, skriver buddhist og studerende Anders Riisgaard Rasmussen.

For at forstå soning og tilgivelse i buddhistisk forstand må man først forstå den buddhistiske lov om årsag og virkning (karma). Karma går i sin enkelhed ud på, at man høster, som man sår.

LÆS OGSÅ: Buddhistisk etik

Hvis du sår et godt indtryk i dit sind (for eksempel hjælper en ven), vil dette indtryk, ifølge buddhismen, senere modnes til en behagelig oplevelse (det kan for eksempel være, at du har en ven, der hjælper dig). Det, du oplever lige nu, er altså resultatet af tidligere handlinger.

Hvis man har en ubehagelig oplevelse, vil dette ligeledes være et resultat af tidligere handlinger.

Det, man arbejder med i buddhismen, er så at undgå at lave nye dårlige indtryk i ens sind ved at modreagere negativt i ubehagelige situationer. Dette vil bare så nye ubehagelige frø i ens sind, som så senere vil føre en til endnu en ubehagelig oplevelse.

I stedet prøver man at få det bedste ud af situationen og så vidt muligt at omdanne den ubehagelige situation i en positiv retning. Dette betyder ikke, at man vender den anden kind til, som Jesus gjorde. I nogle situationer (for eksempel overfald) kan en kraftfuld og endda fysisk reaktion være det mest gavnlige. Fortiden indhenter os Der er ikke noget, der hedder synd i buddhismen. Det, man oplever, er en modreaktion på en handling, man tidligere har lavet.

Grunden til, at man laver negative handlinger, siges i buddhismen at skyldes, at man er uvidende om, at der er en modreaktion på ens handlinger. Modreaktionen kommer nemlig tidsforskudt og er dermed ikke så åbenlys. Det, jeg oplever i dag, kan for eksempel være en modreaktion på noget, jeg lavede for ti år siden.

LÆS OGSÅ: Ikke-vold i buddhismen

Der skal være handling bag gode intentioner Da man er bevidst om loven om årsag og virkning, vil man nok mere anerkende sin fejl og prøve at rette op på den. Det er fint at have gode intentioner, men uden handling er de ikke meget værd. Anders Riisgaard Rasmussen er studerende og buddhist.

26. februar 2014: Buddhist i Danmark: Meditation er min største udfordring

Buddhist i Danmark: Meditation er min største udfordring

Lindapraestholm

“Meditation kan sammenlignes med motion, bare for hjernen og din sindstilstand. Når først du er kommet i gang og mediterer regelmæssigt, så føles det bare fantastisk, og du oplever straks gevinsterne”, skriver buddhist og IT-strategikonsulent Linda Clod Præstholm. foto: Jes Roger Petersen

Interview med Linda Clod Præstholm, bragt på Kristeligt Dagblads: Religion.dk, 26. februar 2014.

Meditation er befriende, men kan også være besværligt, fortæller buddhist Linda Clod Præstholm om at dyrke sin religion i hverdagen.

RELIGIONENS RAMMER – SET INDEFRA Troende mennesker lever ofte med konkrete rammer for livet. Måske holder man andre helligdage end omgivelserne eller spiser noget andet.Føles det befriende eller begrænsende? Her fortæller buddhist Linda Clod Præstholm om glæder og udfordringer ved at meditere hver dag:

Hvordan oplever jeg min religions rammer? Ja, de eneste egentlige ”rammer,” jeg som praktiserende buddhist har i min hverdag, er, at jeg forsøger at få mediteret hver dag.

Og ja – nogle gange har jeg da haft lyst til ikke at skulle bekymre mig om de ”rammer”, men alternativet er faktisk ikke tiltalende.

LÆS OGSÅDe ti vigtigste ting at vide om buddhisme Viden, meditation og adfærd Lidt mere detaljeret bør det forklares, at man som buddhist hele tiden arbejder med tre aspekter eller søjler, som man siger: viden, meditation og adfærd.

Viden (den buddhistiske) betyder at lære om buddhisme og kende baggrunden for de metoder vi anvender. Viden gør os i stand til lettere at kunne genkende automatiske handlemønstre og forstå de mekanismer, der er i spil i vores sind.

Meditation er, som ordet indikerer, at meditere, altså hvor man sætter sig på puden og anvender en bestemt meditation. Adfærd betyder, at man aktivt anvender, hvad man har lært gennem den viden, man har fået og sætter den i spil gennem den indsigt, man får gennem meditation.

Adfærden betyder også, at man øver sig i at være opmærksom på handlemønstre og er opmærksom på sin adfærd og sin sindstilstand. Lidt mere populært sagt, er det også at være ’mindful’.

LÆS OGSÅBuddhismens tre hovedretninger

Hvis du vil kalde dig buddhist, bør meditation derfor også på en eller anden måde indgå i din udvikling. Gerne på daglig basis. Det er klart, at det kan være både tidkrævende og udfordrende at få passet meditation ind i en hektisk dagligdag.

Meditation kan også være udfordrende på andre måder. Man bliver mere bevidst om, hvordan sindet fungerer, hvor lidt herre vi er over vores evige tankemylder, hvor dårlige vi er til at koncentrere os og så kan der også dukke en masse op fra underbevidstheden, som ikke altid er lige behageligt.

Meditation virker, men jeg er ikke altid motiveret Meditation har for mig været og er en stadig udfordring i det daglige. Jeg har dog også oplevet spændende resultater gennem meditation, som Anders Riisgaard Rasmussen skriver om her. På grund af de resultater, jeg har oplevet, ved jeg, at meditation virker, så jeg har sjældent oplevet tvivl i forhold til de buddhistiske metoder. Men jeg har oplevet at være mere eller mindre motiveret.

Nogle gange er det lettere bare at kaste sig på sofaen og se en film. Af og til kan det også opleves som helt okay, andre gange kan jeg få en slags dårlig samvittighed og tænke: ”Aj, jeg burde meditere!” Den dårlige samvittighed hjælper dog sjældent på noget som helst. Det gør dig hverken gladere eller giver dig mere frihed.

Så efterhånden har jeg lært at give mig selv ”lov” til også at se en film eller andet tidsfordriv. Det kan jo være et udtryk for, at man har brug for en ”pause”. Meditation er nemlig også selvudviklende, og nogle gange kan man have brug for en time out og lade indtryk synke til bunds.

LÆS OGSÅSådan bliver du buddhist

Jeg prøver dog altid at se kritisk på mine indre ”undskyldninger” for ikke at meditere; er det fordi jeg er doven, er det fordi der er noget jeg ikke vil se i øjnene eller er det fordi jeg har mistet motivationen?

Hvis jeg har mistet motivationen eller er doven, prøver jeg at arbejde med at blive lidt mere inspireret. Så læser jeg en buddhistisk bog, besøger mit buddhistiske center lidt oftere eller tager på et kursus eller rejse med min lærer (lama).

Motion for hjernen Meditation kan sammenlignes med motion, bare for hjernen og din sindstilstand. Når først du er kommet i gang og mediterer regelmæssigt, så føles det bare fantastisk, og du oplever straks gevinsterne. Så meditation er befriende, men kan også opleves som besværligt.

Og det er da klart, at jeg nogle gange har tænkt, at det umiddelbart ville være lettere ikke at bekymre sig om at skulle meditere eller have dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Men når jeg tænker scenariet igennem, anser jeg det ikke som et egentligt alternativ. Meditation og buddhismen giver mig  meget, som løfter mig ud af de besværligheder, vi kontinuerligt oplever i vores hverdag og gennem livet – men som man måske kan glemme på en god dag.

LÆS OGSÅKatolsk præst: Forelskelse fik mig næste til at droppe præstegerningen

Når det så er sagt, så føler jeg mig ellers ret ”normal” og i mit daglige liv ikke som sådan begrænset af at være buddhist. Jeg kan sagtens tage i byen med mine veninder og feste hele natten, gå til fitness 3 x om ugen og jeg fejrer med glæde kulturkristne højtider med min familie. Så rammerne er i virkeligheden, hvad jeg selv gør dem til.

Linda Clod Præstholm er buddhist og IT-strategikonsulent & Enterprise Arkitekt.

21. januar 2014:Interview med lama Ole Nydahl fra den russiske 24-timers-kanal RT (tidl. Russia Today)

Interview med lama Ole Nydahl

Interview med Lama Ole Nydahl fra den russiske 24-timers-kanal RT (tidl. Russia Today) fra d. 21. januar 2014:

17. december 2013: Buddhist: Brug julen til at fokusere på glæden ved at give

Buddhist: Brug julen til at fokusere på glæden ved at give

Mikkel Uth Kristeligt Dagblad

Mikkel Uth Ovesen skal til julefrokost i Buddhistisk Center i København. I 70’erne dyrkede man den tibetanske kultur i centeret, men i dag favner man den danske kultur, fortæller han. Religion.dk tager med

Interview med Mikkel Uth Ovesen, bragt på Kristeligt Dagblads: Religion.dk, 17. december 2013

En duft af and og flæskesteg rammer næseborene, når man træder ind i Buddhistisk Center på Svanemøllevej i København. Den hjemlige, velkendte duft står i umiddelbar kontrast til de farvestrålende tibetanske malerier, der udsmykker væggene fra gulv til loft.

Folk er i fuld gang med forberedelserne til centerets årlige julefrokost. Som så mange andre danskere anser de det for en hyggelig måde at samles på i december måned.

Men omfavnelsen af den danske kultur har ikke altid været en selvfølge i centeret, forklarer buddhist Mikkel Uth Ovesen. Karma Kadjy Skolen, som centeret baserer sig på, er en gren inden for tibetansk buddhisme, og da centeret startede tilbage i 70’erne forsøgte man at overtage den tibetanske kultur fuldstændigt:

”Dengang gik folk gik rundt i tibetansk tøj, de begyndte at lære tibetansk sprog, og når de mediterede i meditationsrummet, foregik det ved at messe eller synge ud fra en tibetanske tekst. Nøjagtig som man gjorde i Himalaya-bjergene i Tibet. Hvis man kom som ny, ville man ikke forstå et ord af, hvad der foregik,” fortæller Mikkel Uth Ovesen.

Men der er løbende sket et skifte. Man fandt ud af, at det eksotiske tiltrak de forkerte mennesker. Mennesker, der var mere interesserede i at dyrke noget, der var eksotisk, og i at finde en identitet i at være anderledes, end i buddhismens egentlige værdier.

LÆS OGSÅ: Buddhist: Meditation gav mig et fysisk mærke

”Det vigtigste er at sørge for at essensen af buddhismen bliver bevaret. Vores meditationer er nu blevet oversat til dansk – for de er alligevel engang blevet oversat til tibetansk fra de indiske sprog som Buddha gav sine belæringer på. Buddhismen som sådan er ikke bundet til en kultur, så vi skal ikke forsøge at ændre på at vores kulturbaggrund er europæisk eller dansk,” forklarer han.

Julen er således en vigtig del af Mikkel Uth Ovesens kulturelle bagage, men det er en kulturel tradition – ikke en religiøs højtid:

”Når jeg fejrer jul er det ikke for at fejre Kristi fødsel, men en fejring af familien, af naturen, og af, at det hele drejer rundt. Min bror er også blevet buddhist, og min mor er begyndt at meditere, men selv hvis hele familien skulle blive buddhister, ville vi stadig holde jul. Juleaften er naglet fast med syvtommersøm!”

Selvom julen ikke er en religiøs højtid for Mikkel Uth Ovesen, så er der er ingen berøringsangst eller tabu over de kristne elementer i julen.

”Min mor kan virkelig godt lide salmerne, og jeg kan egentlig også godt lide dem. Jeg bliver måske ikke helt rørt over den kristne tekst, men jeg nyder virkelig de smukke melodier og synger gerne med,” siger han. Mikkel Uth Ovesen tager heller ikke afstand fra det materielle forbrug der følger med julen, hvilket ellers er en fordom man som buddhist ofte kan støde på.

”Hvis der kommer for meget fokus på, at gaverne skal være større og større hvert år, er det selvfølgelig et sidespor, men det handler i bund og grund om at nyde det og se det som noget positivt. Hvis man giver en gave til nogen, og de bliver rigtig glade for den, så er det jo fantastisk. Det er ikke et mål i sig selv at afstå fra materielle ting. Det vigtigste er bare at indse, at det er forgængeligt og ikke kan bringe varig lykke,” fortæller han.

Hvis man spørger Mikkel Uth Ovesen om han synes der er noget negativt ved julen, nævner han de mange mennesker der er ensomme, og han opfordrer til et større fokus på hvad man kan give andre:

”Det bedste ved den danske jul er den mulighed, man har for at gøre hinanden glade, så fokusér på den glæde, der er i at give, og ikke på hvad du kan modtage,” slutter han.

11. december 2013: Buddhist: Meditation gav mig et fysisk mærke

Buddhist: Meditation gav mig et fysisk mærke

Som kritisk dansker troede jeg selvfølgelig ikke et øjeblik på, at man rent faktisk fik et hul på toppen af hovedet, da man jo indenfor den normale opfattelse af verden ikke kan påvirke fysiske ting gennem meditation, skriver Anders Riisgaard Rasmussen, der er lærer og buddhist. foto: Cæcilie Philipa Vibe Pedersen

På et meditationskursus oplevede buddhistiske Anders Riisgaard Rasmussen at få et ydre fysisk tegn i form af et hul på toppen af hovedet

Interview med Anders Riisgaard Rasmussen, bragt på Kristeligt Dagblads: Religion.dk, 11. december 2013

EN UFORKLARLIG OPLEVELSE “Der er mere mellem himmel og jord” siger vi, når vi oplever noget, der antyder en åndelig dimension.I religion.dk’s julekalender fortæller 24 danskere om deres møde med det umiddelbart uforklarlige:

Har du haft en oplevelse, du ikke kunne forklare? Eller været i en situation, hvor en anden udbrød: “Der må være mere mellem himmel og jord”?

”Buddhismen er egentlig ret rationel og forklarer alle de aspekter, den berører, også ting, som andre måske ville anse som værende uforklarligt. Hvis jeg skal tage et eksempel fra mit eget liv, vil jeg nok tage fat i første gang jeg lavede en meditation, der hedder Phowa.”

”Phowa er et meditationskursus, du kan tage som diamantvejsbuddhist, hvor man lærer at dø bevidst, så man kan handle mere bevidst i bardoen (stadiet mellem død og genfødsel ifølge buddhismen).”

”I fem dage mediterer man blandt andet ved at sende energi opad i kroppen. Det specielle ved denne meditation er, at man, ved succesfuld praksis, får et ydre fysisk tegn i form af et lille hul på toppen af hovedet.”

”Som kritisk dansker troede jeg selvfølgelig ikke et øjeblik på, at man rent faktisk fik et hul på toppen af hovedet, da man jo inden for den normale opfattelse af verden ikke kan påvirke fysiske ting gennem meditation.”

“Da meditationen gik i gang kunne jeg dog ganske rigtigt mærke en kriblen ved min isse, og fem dage efter havde jeg sammen med flere hundrede andre fået et lille fint hul på toppen af hovedet. Nogen havde en lille dråbe blod, hvor deres hul var, men mit føltes mere som et meget ømt punkt. Når jeg mærker efter nu tre år senere, er punktet stadig ekstra følsomt.” Hvordan tolker du den oplevelse? 

”Som en logisk forklarlig proces, der viser, at man bevidst kan arbejde med energikanalerne i kroppen.” Hvordan vil du beskrive din tro?

”Som en praksis, der gennem bevidsthed om årsag og virkning (at man høster, som man sår) arbejder imod at få så mange gode indtryk i ens sind, at man til sidst erkender alle sindets perfekte kvaliteter.”

“Disse kvaliteter ses ikke som noget ydre, men som noget, der naturligt er iboende i sindet. Den eneste grund til, at man ikke ser dem, er, at man på grund af negative handlinger kommer i besværlige situationer (gennem loven om årsag og virkning). Disse misforstår man som noget, andre er skyld i og handler dermed igen negativt på dem, hvilket fører til nye besværlige situationer og så videre og så videre.”

”Man arbejder i buddhismen bandt andet gennem meditation med at fylde en masse gode indtryk ind i sit sind, så man, når man kommer i besværlige situationer, kan handle mere bevidst og gavnligt og dermed undgå at skabe yderligere negative indtryk i sin bevidsthed. På den måde kan man gradvist få flere og flere gode indtryk i sit sind, som så gør, at man er mere og mere bevidst og har mere og mere overskud til at handle på en måde, der gavner andre.” Hvad laver du den 24. december? Fejrer du jul? 

”I år er jeg hos min mor. Jeg tror, vi skal have and og noget god rødvin og så ellers bare hygge. I centeret (buddhistisk center, red.) på Svanemøllevej holdes der også jul med juletræ, flæskesteg og mandelgaver. Vi lever i Danmark med en kristen kulturarv, og da Buddha ikke er nogen gud, men kun ønsker os det bedste, er der i buddhismen intet, der går imod at fastholde kulturelle traditioner som julen.”

Anders Riisgaard Rasmussen er buddhist, lærer og panelist på kristendom.dk

5. november 2013: Buddhist: Jeg skelner ikke mellem åndelig og fysisk virkelighed

Buddhist: Jeg skelner ikke mellem åndelig og fysisk virkelighed

Lindapraestholm

“Hvis du vil opnå den erkendelse, som Buddha nåede, så bruger du de givne metoder, han anvendte og lærte fra sig i en given kontekst”, siger buddhist og it-konsulent Linda Clod Præstholm. foto: Privatfoto

Interview med Linda Clod Præstholm, bragt på Kristeligt Dagblads: Religion.dk, 5. november 2013

En åndelig oplevelse er en illusion, og man opnår først erkendelse, når man frigør sig fra følelser, oplevelser og bare er, forklarer buddhist og it-konsulent Linda Clod Præstholm

De fleste religiøse traditioner taler om en åndelig virkelighed, om “mystik”.

Troende mennesker kan opleve det som livgivende at dele bøns- og meditationserfaringer på tværs af religiøse traditioner. Men er der grænser for, hvad man kan dele med hinanden?

Læs her buddhist Linda Clod Præstholms svar:

Hvad er mystik for dig?

“Som praktiserende buddhist har jeg ikke beskæftiget mig med mystik. Mystik forstår jeg i denne sammenhæng som en åndelig virkelighed, der ligger bag den fysiske konkrete verden.”

“Buddhismen indeholder ikke beskrivelser af en særlig åndelig virkelighed, heller ikke af, at der skulle eksistere en konkret fysisk verden. Inden for buddhismen er der faktisk slet ikke nogen konkret virkelighed, da alt er betinget af den bevidsthed eller sindet, der oplever, og dermed er der heller ikke tale om dikotomisk forståelse af denne virkelighed som enten åndelig eller fysisk konkret.”

Hvordan tænker du om din trospraksis – er den en vej til at få en mystisk erfaring?

“Nej. Buddhismen beskæftiger sig ikke med en dikotomisk forståelse af en såkaldt virkelighed, men handler derimod om at erkende at: Den, der oplever, det, der opleves, og oplevelsen selv er ét og samme. Dette kan i nogle sammenhænge forveksles med en ‘åndelig virkelighed’. Reelt er der ingen forskel på ‘virkelighederne’, der er kun en forskel på, hvordan det opleves. For eksempel ved vi, at alting opleves forskelligt, alt efter hvilket humør vi er i, hvor meget vi har sovet, spist eller drukket.”

“I buddhismen arbejder man hen imod en ‘begrebsfri’ oplevelse, det vil sige, en oplevelse, hvor der ikke er noget ‘jeg’, der oplever. Hvor man (sindet) er fri fra en oplevelse af, at have et ‘jeg’ eller ego, og hvor der derfor ikke er nogen (selvproduceret) bedømmelse af, om oplevelsen er god, dårlig, behagelige, skræmmende, åndelig eller fysisk. Der er blot oplevelsen, og den, der oplever.”

“Som buddhist ville man måske mene, at en såkaldt ‘åndelig oplevelse’ ville være et produkt af ens ego, og derfor ville det blive anset som en mindre ’sand’ oplevelse i lighed med at sige, de følelser, som vi har, er virkelige, eller at drømme er virkelige. En realiseret buddhist sagde således engang til sin elev: ‘Hvis du tror, at alting er virkeligt, er du så dum som en ko. Men hvis du tror, at der ikke er noget, der er virkeligt, så er du dummere end en ko.'”

“Denne oplevelsestilstand, som også benævnes erkendelsen af sindet, opnås gennem viden (om metoderne), meditation og adfærd og ikke mindst oftest med hjælp fra en lærer (lama), der allerede har erkendt denne sinds-tilstand. Men det er vigtigt at forstå, at man for at opleve denne erkendte tilstand ikke skal have tilføjet en vis portion åndelighed eller skal trandensceres ind i en anden virkelighed eller verden. Det eneste, der har ændret sig for den erkendte oplever, er hvordan man oplever.”

“Den historiske Buddha er og var ingen gud, men et almindeligt menneske, der har nået denne tilstand. Buddha betyder ‘den der er vågnet’, altså den der oplever sindet fuldt ud, uden et ego og uden en begrebstilknytning om godt eller dårligt. Én der er et med oplevelsen, det oplevede og den, der oplever.”

“Tilstanden beskrives som enormt frydefuld, kærligt medfølende og fri for enhver form for frygt. Det siger sig selv, at tilstanden befrier os for de normale bekymringer i livet, såsom dårligt humør, ærgrelse eller frygt ved sygdomme og død, sorg ved tab og så videre. Det skyldes, at denne erkendte tilstand er fri for egoet og dermed heller ikke knyttet til illusionen om, at vi er vores krop eller er noget bestemt. Det er dermed samtidig forståelsen eller erkendelsen af, at alting hele tiden ændrer sig og altså ikke er noget fast bestemt eller virkeligt. Dette kaldes også ‘altings tomhedsnatur’.”

“Er der så ikke tale om en ‘åndelig tilstand’? Nej, det vil jeg ikke mene, for opleveren er stadig fuldt ud tilstede i nuet og oplever sådan set stadigvæk det ‘normale’ liv – i en krop der bliver født, bliver gammel, syg og dør – men den måde, vi oplever det på, har ændret sig.”

Bruger du eller tiltrækkes du af andre religioners spirituelle praksis?

“Nej, det gør jeg ikke. Som diamantvejsbuddhist er jeg temmelig selektiv i de metoder, jeg bruger og blander ikke forskellige buddhistiske retninger og slet ikke forskellige religioners spirituelle praksis.”

Er der grænser for, hvad du kan bruge fra andre religiøse traditioners trospraksis? Kan der være problemer i at blande forskellige traditioner?

“Hvis du skal være god til noget, giver det mening at holde sig til én øvelse eller én metode. Hvis du vil være god til at tegne, så øver du dig i tegning og ikke fotografi. Hvis du vil være god til tennis, så er det dét, du øver dig i. Hvis du vil opnå den erkendelse, som Buddha nåede, så bruger du de givne metoder, han anvendte og lærte fra sig i en given kontekst.”

“Desuden har forskellige religioner meget ofte forskellige mål, metoder og begrebsanvendelse. Og nogle gange betyder enslydende begreber noget forskelligt. Selv inden for forskellige buddhistiske retninger, som på overfladen ser ensartet ud, finder du divergerende begrebsanvendelse, som kan skabe mere forvirring, end det gavner. Derfor er rådet at holde sig til én retning, én metode, ét mål.”

“Medmindre du selvfølgelig er ligeglad med at nå et mål, men bare vil opleve en masse forskellige ting. Det er også fint nok, men ofte fører det ikke større klarhed med sig, men blot mere forvirring. Så er du mere som den forvirrede Alice i Eventyrland, der er kommet til en korsvej, hvor hun ser katten siddende i træet:

‘Vil du ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå for at komme videre’, spurgte Alice. ‘Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen’, sagde katten. ‘Det er mig temmelig ligegyldigt’, sagde Alice. ‘Så kan det jo også være ligegyldigt, hvilken vej du går’, sagde katten.”

Linda Clod Præstholm er buddhist og it-konsulent.

23. september 2013: Buddhister overnattede i Østerbrohuset

Buddhister overnattede i Østerbrohuset

buddhister-overnattede-i-sterbrohuset---1

Nyt fra Kultur Østerbro. 60 amerikanere fik lov at sove i kulturhuset,da de på en pilgrimsrejse lagde vejen forbi Buddhistisk Center København på Svanemøllevej

Af Helene Rendtorff, red.oav@berlingskemedia.dk, bragt i Østerbro Avis, mandag den 23. september 2013

Nyt fra Kultur Østerbro: En gruppe Nord og Syd-amerikanske buddhister brugte deres sensommer på at jagte den danske lama (buddhistisk lærer, red. ) Ole Nydahls fodspor i København.

På en pilgrimslignende rejse søgte de »tilbage til rødderne« og den helt store attraktion var Buddhistisk Center København, der ligger på Svanemøllevej. Centret, der er grundlagt af Ole Nydahl og hans nu afdøde kone Hannah, er det første vestlige buddhistiske center i verden.

Kunne ikke sige nej

I den sammenhæng kontaktede »Buddhistisk Center København« Teamleder John Grosmann for at høre, om han kunne være behjælpelig med sovepladser.

John kunne ikke sige nej, og efter en kort og effektiv proces var både brandmyndighedstilladelse og morgenmadsbuffet på plads i Østerbrohuset.

»Man må bidrage, hvor man kan. Det er vigtigt, at vi kan rumme og samle forskellige slags kulturer på Østerbro – og i Østerbrohuset. Man bliver klogere af den slags møder,« siger John Grosmann, der som tak blev inviteret til buddhistisk velkomstmiddag i villaen på Svanemøllevej 56.

En hippie på bryllupsrejse

Ole og hans kone Hannah stiftede bekendtskab med buddhismen på deres bryllupsrejse til Nepal i 1968. De blev de første vestlige elever i den såkaldte »Karma Kadjy Skolen« – diamantvejsbuddhismen og har siden startetet omkring 600 centre verden over.

Ole Nydahl er i dag 72 år gammel og underviser i tibetansk buddhisme over hele verden. Dog er hans faste base stadig villaen på Svanemøllevej.

Imponerende klubhus

Centeret er på denne måde blevet et sted, man absolut må besøge, hvis man går lidt op i den buddhistiske læres vestlige rødder.

Det er smagfuldt dekoreret med tibetanske buddhabilleder og smukke originale farver, man finder også et meditationsrum med røgelse, et fælleskøkken og en beboet overetage, der alt sammen udgør rammen for et levende buddhistisk lægmandssamfund.

Et alsidigt sted

Ligesom lama Ole Nydahl tilskrives æren for at have åbnet Vestens dør og budt den buddhistiske lære indenfor, får John Grosmann får til gengæld æren for at have åbnet døren til Østerbrohuset og budt buddhismen indenfor dér.

Da de amerikanske buddhister skulle videre på deres færd, var de meget taknemmelige og beskrev Østerbrohuset som et »fantastisk, rummeligt og alsidigt sted«.

Der er uden tvivl skabt harmoni og god karma på både lokalt og universelt plan ved denne overnatning, hvor 60 buddhistiske pilgrimme satte Østerbrohuset på verdenskortet.

24. juli 2013: Buddhist: Efter Buddha har alle potentiale til at blive 100 procent lykkelige

Buddhist: Efter Buddha har alle potentiale til at blive 100 procent lykkelige

Medi-mala

“Noget som har betydning for mig personligt er den såkaldte Phowa-meditation, hvor man lærer at dø bevidst. I buddhismen tror man på reinkarnation, og igennem Phowa-meditationen lærer man at styre dødsprocessen ved at være bevidst i dødsøjeblikket,” siger buddhist Casper Tellerup Nielsen. Arkivfoto. Foto: Søren Staal.

Den vigtigste begivenhed i min religion er, da den historiske Buddha, Sakyamuni Gautama, der levede for 2550 år siden, nåede den fulde erkendelse af sit sind, siger buddhist Casper Tellerup Nielsen

Interview med Casper Tellerup Nielsen, bragt på Kristeligt Dagblads: Religion.dk, 24. juli 2013.

Hvad er den vigtigste hændelse i din religions historie? Det spørgsmål har vi stillet en række repræsentanter for forskellige religioner.Her kan du læse interviewet med buddhist Casper Tellerup Nielsen:

Hvad er den vigtigste hændelse i din religions historie? ”Ja, det er rimeligt nemt at svare på. Den vigtigste begivenhed er, da den historiske Buddha, Sakyamuni Gautama, der levede for 2550 år siden, nåede den fulde erkendelse af sit sind. Buddha erkendte sindets natur, det vil sige, at han nåede det man kalder buddhatilstanden, en tilstand hvor sindet fulde potentiale er opnået”.

Skete der en institutionalisering på et tidspunkt? ”Ja, Buddha havde en hel del elever, og efter hans død blev hans lære opdelt i flere forskellige buddhistiske skoler. Der er både den lille vej, den store vej og diamantvejen. Man siger, at den historiske Buddha i alt gav 84000 belæringer.”

Hvorfor er netop denne begivenhed vigtig? Kan man lære noget af den? ”Grunden til, at den er vigtig, er, at Buddha blev født på et tidspunkt, hvor folk ikke kendte til muligheden for at udvikle sindets fulde potentiale. Alle væsener har potentiale til at blive 100 procent lykkelige og 100 procent i balance. Inden den historiske Buddha blev fuldt erkendt, var der ingen der kunne undervise væsner i muligheden for at erkende deres sind”.

Er der nogen historiske begivenheder, der spiller en særlig rolle for dig personligt? ”Jeg ved ikke, om der er én ting, der er vigtig. Det er svært at svare på. Noget som har betydning for mig personligt er den såkaldte Phowa-meditation (Phowa-meditationen er en meditation, som involverer 100.000 repetitioner af et bestemt buddha mantra, red.). Det er en meditation, hvor man lærer at dø bevidst. I buddhismen tror man på reinkarnation, og igennem Phowa-meditationen lærer man at styre dødsprocessen ved at være bevidst i dødsøjeblikket”.

Er der kommet nye historiske begivenheder til af betydning for din religion? ”Ja, den 17. Karmapa (inden for tibetansk buddhisme kaldes det åndelige overhoved for Karma Kadjy-skolen Karmapa, red.) blev født i 1983. Han er hovedlama for vores skole Karma Kadjy-skolen. Denne begivenhed har stor betydning for vores skole. Vi har en del kontakt med ham, selvom han bor i Indien. Karma Kadjy-skolen lægger særligt vægt på den mundtlige overlevering af de buddhistiske belæringer. Vores belæringer videregives fra lærer til elev. Modsat eksempelvis Gelug Skolen, Dalai Lamas skole, der lægger særligt vægt på det at studere belæringerne. Inden for Karma Kadjy-skolen lægger vi særligt på vægt den praktiske meditation samt kontakten med vores lærer. Det er selvfølgelig også vigtigt at kende belæringerne, så man ved, hvilken retning man skal bevæge sig i, men hos os handler det hovedsageligt om de praktiske teknikker til at erkende sindet natur”.

”Buddhismen er egentlig ateistisk, vi har ikke nogen gud, og vi kalder det egentligt ikke for en religion. Du skal tænke på, at belæringerne kommer fra Østen og er blevet oversat til en vestlig terminologi, som tager sit udgangspunkt i kristendommen. Man kan sige, at buddhismen er teknikker til at udvikle det fulde menneskelige potentiale. Det handler altså om udvikling og har ligeledes mange elementer af psykologi og filosofi i sig”. Casper Tellerup Nielsen er psykolog og har været tilknyttet Buddhistisk Center Svanemøllevej i 11 år.