Karma Kadjy Skolen i Danmark

page_kks_i_dk_300x200

Landets diamantvejsbuddhistiske centre og -grupper er en del af Karma Kadjy Skolen i Danmark (KKS). Skolen har haft centre og grupper i landet siden 1972. I dag findes disse i København, på Lolland, i Odense, Aarhus, Aalborg, Sønderborg, Silkeborg, Esbjerg, Vejle, Struer, Holbæk og Viborg.

Centrene og grupperne er ramme om skolens aktiviteter i Danmark. Her kan man få viden om buddhisme, fordybe sig i meditation, og deltage i det buddhistiske fællesskab.

Centrene arrangerer foredrag og meditationsaftener og afholder weekendkurser. Se yderligere program på centrenes lokale sider.

Centrene tilbyder desuden foredrag for skole-, gymnasie- og seminarieklasser samt virksomheder. Kontakt: foredrag@buddha.dk

Karma Kadjy Skolens aktivitet i Danmark finansieres af bidragydere, og alle brugere af centrene og grupperne opfordres til at være bidragydere. Bidrag går primært til vedligeholdelse og drift af skolens bygninger og til trykning af informationsmateriale. Alt arbejde er i øvrigt ulønnet og frivilligt.

Man kan tilmelde sig som bidragyder på bidrag.buddha.dk.

Karma Kadjy Skolen

Svanemøllevej 56 · 2100 København Ø

CVR Nr.: 11681190