Den historiske Buddha Shakyamuni levede cirka 560 – 480 før vores tidsregning i det nordlige Indien. Buddha voksede op som kongesøn i en højt udviklet kultur. Den unge prins nød ekstremt privilegerede forhold, og mens han voksede op, kendte han ikke til lidelse.
Mødte lidelse for første gang
Da Buddha forlod sit palads for første gang i en alder af 29, blev hans verden vendt på hovedet. Over tre dage så han en meget syg mand, en meget gammel mand og en mand, der var død. Da Buddha forstod altings forgængelighed og uundgåeligheden af alderdom, sygdom og død, blev han dybt bekymret.
Vejen til erkendelse
Næste morgen passerede han en yogi i dyb meditation. Inspireret af dette forlod prinsen sit hjem og sin familie i søgen efter frihed, som kunne gavne alle. Buddha havde adskillige lærere, men ingen af dem kunne føre ham til sit endelige mål. I en alder af 35, efter 6 års søgen, erkendte han i dyb meditation sindets natur, og fandt derved den endelige vej til varig lykke.
Gavnede tusinder med sin indsigt
I de efterfølgende 45 år videregav han metoder og sin enestående indsigt til tusindvis af talentfulde elever, så de kunne opnå det samme. Kort før sin død skulle han have sagt to ting: For det første, at han kunne dø glad, da han ikke havde holdt en eneste belæring i en lukket hånd, men givet alt videre. Og derudover, at man ikke skal tro på noget, blot fordi en Buddha har sagt det, men derimod undersøge alting selv.
